7. maj 2018.
For at vi kan få nyt halgulv, skal vores opbevaringskasser fjernes. Det står Kasper og jeg selv for. Det er ret spændende at se alle de gamle turneringsplaner og andet godt, der med årene er gledet ind under kasserne. 😉
08. maj 2018
Hallen er helt ryddet og klar til modernisering.
10. maj 2018
Så er hallen ryddet, og vi skal have skiftet vores lys i hallen med LED-paneler. Vi ønsker hermed at spare både miljøet men også vores egen økonomi for store omkostninger i fremtiden.
Projektet med at skifte vores lys fra lysstofrør til LED er støttet økonomisk af Aabenraa kommune og SE’s Vækstfond, endnu engang tak til dem.
11. maj 2018
neoline er igang med at skifte paneler i hele hallen. Der bliver monteret paneler med sensor, så vi aldrig mere glemmer at slukke for lyset, det sparer jo også både penge og miljø.
12. maj 2018
Det nye LED lys er nu færdigt, og det giver et fantastisk godt og behageligt lys i hallen. Jeg er sikker på, at det vil bliver rigtig godt i kombination med det nye gulv, som vi skal have lagt over de næste 6-7 uger.
#nytgulv #felstedhallen
15. maj 2018
Det var spændende at bryde det første gulv op. Ingen har været under gulvet i Felstedhallen siden 1983, altså i næsten 35 år.
Alt ser fint og tørt, ud heldigvis 😉
16. maj 2018
Det går stille og roligt fremad, det firma, der har taget jobbet med at fjerne det gamle gulv, RECOVER NORDIC, har valgt at gøre det helt uden maskinhjælp. 4-6 mand med hver deres koben.
#hårdtarbejde
18. maj 2018
Så kom vi frem til fredagen inden Pinse. Desværre har det taget noget længere tid end RECOVER NORDIC havde regnet med, og de er derfor ikke færdige med det sidste af det gamle gulv og rengøring 🙁 som forventet.
22. maj 2018
Virklund begynder i dag med at skifte bøsningerne til bande-septerne. Det er en større omgang, og det kræver stort set hele ugen, derfor er de nødt til at begynde, selvom RECOVER NORDIC stadig er igang med at fjerne det sidste af isoleringen og den afsluttende rengøring.
23. maj 2018
Det kræver stor præcision og megen omhyggelighed at nedstøbe de ny bøsningsrør til fodboldbanderne. De skal sidde super lige og ALLE skal være 100% i vatter. Der bliver brugt både laser, snor, målebånd og vatterpas.
24. maj 2018
Efter 3 dage er der nu boret 86 nye huller i betonen til de nye bøsningsrør. Fint arbejde leveret af Lars og Robert fra Virklund.
28. maj 2018
Det tyske firma SDS, der skal lave den nye gulv opbygning for UNIsport, ankom i dag, og mandagen er gået med at klargøre hallen og materialerne. Det sidste der blev gjort i dag, var udlægningen af dampspærren.
29. maj 2018
Så kom der gang i det store puslespil, der skal blive til et nyt halgulv. Først lægges der et lag svingstrøer (de nederste), og oven på dem kommer blændstrøer.
30. maj 2018
Svend er ved at lægge klodser ud til det store arbejde, der følger nu, med at klodse strøerne op i den rigtige højde.
31. maj 2018
Så blev “skelettet” til strøerne færdigt, og alle klodser er lagt ud, så de er klar til at blive lagt under strøerne. I midten af hallen ses vores udsugnings kanaler. Hallen ventileres ved at der suges luft ud under gulvet ude ved fodlisterne, samtidig med at der blæses nyt luft ind opppe i toppen af hallen.
04. juni 2018
Samtidig med at der passes klodser til i store dele af hallen, er vi også så småt igang med at slæbe den isolering ind, der skal lægges ned mellem klodserne.
05. juni 2018
Det er et kæmpe arbejde at passe de 4.400 klodser til, der skal bære hele gulvkonstruktionen. Hver enkelt klods får limet en ca. 2 cm gummiklods på bunden (affjedring) og passes så til i toppen med tynde skiver.
Der bruges både laser, snore og lange alu-skinner, for at det hele bliver 100% i vatter.
#hårdarbejde #tålmodighed
06. juni 2018
Der bliver lagt 60 mm isolering ned mellem klodserne, under strøerne. Dette er lidt for at isolere, men mest for at lyddæmpe den kæmpe store gulvkontruktion. Havde der blot været et hulrum, ville det larme meget når der var idræt. 🙂
07. juni 2018
1100 m2 er meget isolering at tilpasse, så det går hele torsdagen også med 😉
11. juni 2018
Her lægges resten af blænd-strøerne på (de øverste). Alle steder hvor sving-strøerne (de nederste) og blænd-strøerne krydser hinanden, bliver de samlet af 2 søm, som bliver skudt i med sømpistol. Der er bliver brugt ca 35.000 søm til hele hallen. 😀
12. juni 2018
Alle de steder, hvor der senere skal være muligt at sætte bander, badminton, volley m.m. op, skal bøsnigerne skæres fri, så de kan føres hele vejen op igennem det nye gulv.
13. juni 2018
Næste proces i projektet er gulvpladerne. Der lægges nu en 16 mm gulvplade ud som limes sammen i alle fer og not gange, samt skrues fast til underkonstuktionen.
Hver plade skrues fast med 50 skruer og da der er brugt ca. 570 plader giver det 28.500 skruer i alt.
14. juni 2018
Her er de sidste tilpasniger af gulvplader, ind til kanter og spær ved at blive gjort.
15. juni 2018
Alle samlinger af gulvplader bliver spartlet omhyggeligt, de bliver senere slebet så alt er helt plant inden gulvbelægningen skal på.
16. juni 2018
Så bliver det spændende. I dag begynder vi at lægge den TARAFLEX måtte ud der skal blive til det færdige gulvs overflade. Det er en 7 mm vinyl-belægning.
På billedet se det hvordan hele overfladen limes på gulvpladerne.
18. juni 2018
Vi har valgt at få 2 super fede farver på vores nye gulv, som kommer til at markere håndboldbanen.
Den ny vinyl-belægning gør at gulvet får den helt rigtige overflade til sport. Her tænkes både på skridsikkerhed, men også at den ikke er så skridsikker at man “hænger” fast og får skader.
Tykkelsen på de 7 mm gør at vi får et super godt gulv til alle slag idræt, for alle aldre. Den giver en tilpas affjedring, så der ikke kommer skader på knæ og ankler, og den hjælper også på at afbøde fald skader.
Det er den samme overflade fra GERFLOOR i frankrig som der blev spillet VM på i herrehåndbold i 2017.
19. juni 2018
Idag blev SDS folkene færdig med at lime og svejse gulvet, og der er blevet sat fodlister på. Det er blevet mega fedt, lige som vi har håbet og drømt om 🙂
Nu sker der ikke mere i denne uge, da de folk der skal lave den nye opstregning og sætte låg og flanger i, først kommer på mandag i næste uge.
25.juni 2018
I dag er det Virklund der er i hallen, for at fræse flanger i gulvet til låg over bøsningerne. Der skal i alt fræses 113 huller i vores ny gulv, for at vi kan stille alt udstyr op til de forskellige idræts grene (bander, badminton, volley m.m.).
Det er Lasse der er eksperten på dette område, og han gør et fint og pænt stykke arbejde. Alle flanger er undersænket en smule, så de ikke stikker op over gulvet. De bliver også tilpasset så de sidder nøjagtigt over de tilhørende bøsninger, nede i beton undergulvet.
28.juni 2018
Så er det slut med det store lyseblå gulv, nu skal der streges op til alle banerne. Der bliver brugt 2500 meter malertape, for at lave alle strege snor lige eller buede 😉 .
Alle streger males herefter med hånden, da det giver det bedste resultat, pyha jeg tænker de er ømme i ryggen til aften.
29.juni 2018
Hallen er nu færdig opsteget, og vi har nu følgende baner i hallen :
5 badminton
3 volley
2 minihåndbold
2 basketball (træning)
1 håndbold/fodbold/futsal
Nu ligner det en idrætshal igen, super fedt.
Vi lukker ned til sommerferie nu, men efter ferien skal vi have alle boldkasser på plads igen og så glæder vi os til at vise vores “nye” hal frem til ny indendørs sæson.
Go’ sommer 🙂